Mal vådrum
I vådrum skal fladerne kunne tåle vand og vaskemiddel. Skimmelangreb skal forebygges, og det skal være let at gøre rent.
Beckers har udviklet et vådrumssystem specielt til maling af loft og vægge i vådrum. Det er inddelt i to grupper, VT og VA, hvor VA egner sig til vægge og lofter i badeværelser, som udsættes for lette vandstænk og fugtighed. Som andre eksempler kan nævnes flader i bryggers, køkken, ved håndvask osv. VT egner sig til vægge i vådrum med vandskylning som ved badekar og i brusekabiner, samt indtil 1 m fra disse. Fladen bliver vandtæt. Ingen fuger eller sammenføjninger. Det bliver en holdbar, smudsafvisende og porefri flade.
Med dette system får du en halvblank overflade, som er nem at holde ren. Beckers produkter til vådrum er vandfortyndbare, og det er let at male om, hvis man vil forny interiøret.
Vær omhyggelig med forarbejdet, og følg vores råd og anvisninger – læs også på malerbøtten, så får du et godt resultat. For at gøre vådrummet mere attraktivt, kan du selvfølgelig male i felter med skabeloner etc. Gør det helst med Vådrumsmaling på en færdigmalet væg.
Alle produkter indeholder skimmelbegrænsende middel. De er ekstremt vandafvisende og godkendt af den svenske Malerbranches Vådrumskontrol.
Download arbejdsråd
VASK
Nye vægflader behøver normalt ikke vaskes, men kan bearbejdes umiddelbart. Børst løstsiddende snavs og løse partikler af.
Tidligere malede eller tapetserede flader skal rengøres. Beskyt flader, som ikke skal vaskes. Vask med Beckers Malervask for at fjerne fedt og snavs. Evt. skimmelangrebne flader vaskes med Alge- & skimmelvask. Rengør også fladen med kalkopløsende rengøringsmiddel. Skyl omhyggeligt efter med vand. Husk at benytte gummihandsker.
Børst løstsiddende snavs og løse partikler af. Bløde PVC-materialer skal helt fjernes. Hvis det kan lade sig gøre, skal det yderste lag af vinyltapeter rives af. På vinyltapeter, som ikke kan rives af, skal alt løst materiale fjernes. Vask med T-röd på vinyltapeter.
Man skal være helt sikker på, at det eksisterende yderlag ikke er fugtskadet. Man kan ikke male sig fra problemet.
SPARTL _ SLIB
Spartl ujævnheder med Breplasta LW. Lad spartlen tørre. Slib, og ved behov lægger du et sidste spartellag over sprækker, sammenføjninger og sømhoveder. Slib, og støv omhyggeligt af.
Udjævn hjørner og loftsvinkler med Beckers Målarfog. Sprækker ved rørgennemføringer etc. tætnes med Casco Aqua Tæt eller lignende.
Til nye vægge af plademateriale bruges en lidt anden fremgangsmåde. Sørg for, at alle skruer/sømhoveder er slået helt ind. Spartl derefter med Breplasta LW.
Lim eller spartl samlingsstykker (gælder kun VA, uden væv) fast i alle samlinger og sprækker. Slib efter, tør og spartl en gang mere, hvis nødvendigt. Vær omhyggelig, når du spartler og sliber. Så bliver slutresultatet meget bedre.
GRUND VA (uden væv)
Sugende underlag grundes med Beckers Vådrumsgrund, fortyndet med lige dele vand. Efter tørring grundmales hele fladen omhyggeligt med Beckers Vådrumsgrund.
FÆRDIGMAL
Mal 2 gange med Beckers Vådrumsmaling. Brug rulle eller pensel. Brug ikke for lidt maling, retningslinjen er ca. 6-8 m2/l. Efterrul altid oppefra og ned. Brug hjørnerulle ved behov.
Lad malingen tørre inden næste påføring. Det er vigtigt at fordele malingslaget jævnt. Glat efter i samme retning med rullen.
Tør malingsstænk af med almindeligt vand. Værktøjet rengøres med vand.
MAL LOFT I VÅDRUM
Rengør og reparer evt. skader med Breplasta LW. Slib og støv af. Grundmal med Beckers Vådrumsgrund. Færdigmal 2 gange med Beckers Vådrumsmaling.
Hvis du sætter væv op på loftet, følger du samme arbejdsgang, som når du sætter væv op på vægge.
OPSÆTNING AF VÆV I VÅDRUM (VT)
Forarbejdet udføres som tidligere beskrevet i dette arbejdsråd. Det er især vigtigt, at du udjævner kanten mellem væg og gulvmateriale (pvc-plader, klinker etc.) Det gør du med Breplasta LW og Beckers Målarfog mod klinker.

Sørg for, at vævet er lodret, og at det går ca. 3 cm ned over vådrumskanten. Ved montering af væv mod klinkegulv afsluttes vævets kant i kant mod klinken. (Se skitsen ovenfor, som viser væv mod klinker). Sæt derefter næste våde kant op mod kanten af den første. Når du kommer til et hjørne, lader du den første gå forbi hjørnet med ca. 2 cm. Sæt næste helt ind hjørnet, så du får en overlapning.
Skær overskydende væv af rundt om rørene, så vævet går i kant med dem. Tryk vævet fast og jævn ud. Når vævlimningen er tør, grundmales den med Beckers Vådrumsgrund. Mal 2 gange med Beckers Våtrumsmaling. Mal mindst 3 mm ned på vådrumsbelægningen eller ud på klinkerne. Lad tørre ordentligt (mindst 6 timer) mellem malingslagene.
FOR YDERLIGERE INFORMATION:
Læs Beckers vådrumsbrochure, _ Mal vådrum_ eller kontakt din forhandler.
Tip! Husk, at et godt forarbejde altid betaler sig. Det lægger grunden til et godt slutresultat. Læs også brugsanvisningen på emballagen, og følg malingsrådet. Det betaler sig altid at bruge værktøj af god kvalitet. Hvis du gør værktøjet rent, lige efter du har malet, kan du bruge det flere gange. Opbevar pensel og rulle i en lukket plastpose, når du holder pause, men ikke i flere dage. Glat efter i samme retning. Rul kun udad. Brug en hjørnerulle for at få en pæn afslutning. Når du skal skrue i væggen: Bor et hul. Kom Beckers Målarfog i hullet, inden du skruer skruen i. Hvis du ikke borer, kommer du silikone direkte på skruen. Mal ikke på flader med en lavere temperatur end + 10°C. Er du usikker på, om du kan udføre malingen korrekt og omhyggeligt, anbefaler vi dig at hyre en dygtig maler.
ARBEJDSGANG VED MALING PÅ GIPS, PUDS OG BETON _ SYSTEM VT

1. Spartl søm- og skruehuller og spartl samlinger 2 gange, hvis underlaget er gipsplader. Ved puds og beton spartles hele fladen 1-2 gange. Anvend Vådrumsspartel/Breplasta LW
2. Forlim hele fladen med Beckers Vådrumsgrund fortyndet 1:1 med vand.
3. Vævlimning med Tasso væv G 135 V eller G 100 V og Beckers Vådrumsgrund som lim.
4. Grundmal 1 gang med Beckers Vådrumsgrund.
5. Mal med dækkende maling 2 gange med Beckers Vådrumsmaling.
PLEJERÅD
Normal rengøring: Vi anbefaler et syntetisk vaskemiddel med 6,5 – 7 pH-værdi, som ikke indeholder opløsningsmiddel. Brug aldrig sprit eller stærke organiske opløsningsmidler. Brug en blød svamp. Vask altid nedefra og op.
Pletfjerning: Prøv med laknafta på pletter, som ikke går af ved brug af syntetiske vaskemidler. Kalkrester og sæbe fjerner du jævnligt med egnet rengøringsmidler hertil (Kalkosan osv.). Evt. rust fjerner du ved brug af fortyndet eddikesyre.
OBS! Rengøringsmidler og svampe med slibende effekt beskadiger overfladen og må ikke anvendes. Brug heller ikke sprit (fx T-Röd) eller stærke opløsningsmidler (fx fortynder), da disse opløser vandfortyndbare malinger.
Huskeliste
- Vaskesvampe og klude samt en spand
- Beckers Malervask
- Alge- & skimmelvask
- Gummihandsker
- Breplasta LW
- Stålspartel
- Sandpapir, kornstr. 120-180
- Glasfibervæv Tasso G 135 V eller G 100 V
- Vævlim, Kiilto Mästarens vådrumslim
- Beckers Målarfog
- Tætningsmiddel type Aqua Tæt
- Rulle, pensel
- Beskyttelsespapir
- Malertape
- Maling
"