Mal møbler og træværk
Med Beckers Elegant Aqua Lakmaling kan du male det meste i træværk indendørs. Med træværk menes vinduer, dørkarme, døre, fodlister, møbler og skabslåger i fx køkkenet.
Elegant Aqua Lakmaling er vandfortyndbar og miljøvenlig. Indeholder ikke laknafta. Den er derfor lugtsvag og behagelig at male med indendørs. Gulner ikke og giver en holdbar overflade, der er let at holde. Du kan vælge mellem flere tusinde farver.
Som altid gælder, at et ordentligt forarbejde lægger grunden til et godt slutresultat. Læs instruktionen til det produkt, som du vil anvende.
Download arbejdsråd
Trærene flader
Slib, og støv overfladen af. Væd gerne fladen med en fugtig svamp, og slib træfibrene ned, når fladen er tør. Slib i træets fiberretning, og støv omhyggeligt af. Brug først et groft sandpapir og fortsæt så med et finere.
Knaster isoleres med Kvistlak for at undgå gule gennemslag. Grund en gang med Elegant Aqua Lakmalingsgrunder. Spartl huller og ujævnheder med Snickerispartel. Slib, når spartlet er tørt, og støv omhyggeligt fladen af.
Spartl og slib om nødvendigt igen, og foretag en mellemmaling med grundmalingen. Gentag, indtil underlaget er glat og jævnt. Færdigmal 1- 2 gange.
Tidligere malede flader
Rengør overfladen med Beckers Malervask. Brug gummihandsker. Skyl omhyggeligt med vand. Skrab løstsiddende maling af. Trærene flader grundes med Elegant Aqua Lakmalingsgrunder. Spartl ujævnheder og sprækker med Snickerispartel. Slip hele fladen, og støv af. Påfør en mellemmaling med Elegant Aqua Lakmalingsgrunder. Foretag derefter en let afslipning. Mal færdigt en til to gange med et af vores lakmalingsprodukter. Ved store farveforskelle til tidligere, anbefaler vi to påføringer.
Mal køkkenlåger og døre
Afmonter alle beslag. Forarbejdet gøres som tidligere beskrevet under førstegangs- eller ommaling. Det bedste resultat får du, hvis du har plads til, at lågerne kan ligge plant. Mal kanter og indersider først. Når lågen er tør, vender du den og maler ydersiden. Tip! Mal lågen på kryds og tværs. Påfør først hele fladen i en retning og glat så efter med pensel eller lakrulle i den anden retning. Så får du et fint og jævnt resultat. Store flader kan også males med en speciel lakrulle. Glat efter med pensel/malerdyne. Skal du male lågerne liggende, så læg gerne lågen på et bræt/plade med lige lange søm slået igennem. Når lågen hviler på sømspidserne, er der mindre risiko for mærker. Mal ydersiden til sidst. Hvis du skal male lågerne hængende, så tag lågen ned og mal bagkant og overkant. Hæng så lågen tilbage og mal de resterende kanter. Mal indersiden og læg en modstand på nederste hylde, så lågen ikke lukker i og smitter af på rammen. Mal ydersiden til sidst. Lad malingen tørre et døgn. Mal så en gang til efter samme princip som herover.
Mal stole
Forarbejdet gøres som tidligere beskrevet for ny- eller ommaling. Efter forarbejdet er det tid til at male. Brug en bred pensel til større flader og en smallere til mere svært fremkommelige flader. Påfør rigeligt med maling og glat ud og udjævn efterhånden.
" Vend stolen på hovedet. Mal først de forreste og bagefter de bageste ben. Mal ikke på flader, som du skal male om få øjeblikke.
" Mal derefter alle andre flader, som er svære at komme til, når stolen står rigtigt.
" Vend stolen tilbage og mal ryglænet.
" Mal kanterne på sædet, forsøg at undgå at få maling på sædet.
" Mal sædet, brug rigelige mængder af maling. Brug den brede pensel og udjævn efterhånden. Lad malingen tørre cirka et døgn og mal så endnu en gang på samme måde.
TIPS!
Slå søm i under stolebenene, så kan du male helt ned uden at de klæber fast til noget. Husk, at defekter og skader ikke kan skjules med maling. Sjusk ikke med forarbejdet.
TIPS!
" Med træværk menes vinduer, dørkarme, døre, fodlister og skabslåger i fx køkkenet. Også møbler
" Fabriksmalede og andre hårde, glatte malingsflader skal slibes med fint sandpapir før overmaling.
" Det betaler sig altid at bruge værktøj af god kvalitet. Vask pensel/lakrulle i lunkent vand, inden den bruges første gang, for at fjerne evt. løse fibre. Vrid vandet af. Hvis du gør værktøjet rent, lige efter du har malet, kan du bruge det flere gange.
" Husk, at et godt forarbejde altid betaler sig. Det lægger grunden til et godt slutresultat. Læs også brugsanvisningen på emballagen og følg malingsrådene.
" Mal aldrig på flader under +5°C.
" Høj luftfugtighed og kølig stuetemperatur gør, at vandfortyndbare malinger ikke sætter sig så hurtigt. Luk derfor døre, vinduer og sluk for varmen. Om muligt kan du øge luftfugtigheden, så du får længere tid til at udføre malerarbejdet.
" Flader som ikke skal males, beskyttes med malertape. Fjern tapen, straks du har malet, så den ikke klæber fast til underlaget.
Huskeliste
- Vaskesvampe og klude samt spand
- Beckers Malervask
- Beckers Penselvask
- Knastlak
- Træværksspartel
- Stålspartel
- Sandpapir, korn 120-180
- Maskinsliber
- Lakpensel / Lakrulle
- Maling
- Grundmaling
"