Mal loft

Nymalede friske lofter giver hele rummet et løft og et fint helhedsindtryk. I de allerfleste tilfælde males lofter hvide med en helmat maling. Hvide lofter giver en jævn spredning af lyset og er neutralt mod vægfarven. Du kan naturligvis vælge at tone loftet i en farve, som ligger tæt på væggens. I rum med stor lofthøjde kan du skabe et mere hyggeligt rum ved at male loftet i en mørkere farve.

Husk altid at male loftet først, inden du maler eller tapetserer væggene. Så slipper du for unødvendige farvestænk og for at afdække dem.

Vær omhyggelig med forarbejdet, og følg vores råd og anvisninger – læs også på malingsbøtten, så får du et godt slutresultat.

Download arbejdsråd


Vask

Beskyt flader, som ikke skal vaskes. Sørg for, at underlaget er fast i overfladen og støvfrit. Hvis du ikke kender underlaget, kan du først prøvevaske en lille flade med vand.

Hvis vandet opløser malingen, er det sandsynligvis limmaling. Limmaling blev tidligere brugt, frem til 60'erne. Den kan ikke males over, men skal vaskes ned med vand.

Hvis malingen ikke opløses, men smitter af på en tør klud, er det sandsynligvis kalkmaling. Den vaskes ikke, men børstes af til fast underlag. Støv omhyggeligt af.

Hvis malingen ikke opløses ved en prøvevask eller smitter af på en tør klud, kan du gå i gang med at vaske hele loftet. Brug Beckers Malervask for at fjerne fedt og snavs. Skyl omhyggeligt efter med vand. Husk at bruge gummihandsker og sikkerhedsbriller.


Skrab - spartl - slib

Skrab løs maling af. Spartl sprækker, skader og huller med Beckers Vægspartel eller Breplasta. Slib først de spartlede flader, når de er tørre, støv af. Nogle gange kan der være behov for to spartlinger for at dække ujævnheder. Forsøg at få samme struktur på de reparerede flader som på resten af loftet. Brug svamp eller klud at duppe med.


Nye lofter

Skrab og børst støvede flader. Nye lofter af plademateriale behandles efter en lidt anden fremgangsmåde. Sørg for, at alle skruer/sømhoveder er slået helt ind. Spartl derefter med Beckers Vægspartel eller Breplasta. Lim eller spartl sammenføjningsstykker fast i alle sammenføjninger og sprækker. Slib, når det er tørt, og spartl 1-2 gange med efterfølgende slibning.
Tæt vinklen mellem loft og væg med Beckers Latexfog ved behov.


Grund

Normalt behøves ingen særlig grundmaling, men det kan i nogle tilfælde anbefales. Stærkt sugende flader som træfiberplader m.m. grundes helst med Elegant Grundmaling før endelig maling. Nikotinskadede lofter kan grundes med Beckers Panelgrund el. Scotte Isolermaling. Rengjorte lofter med lim- eller kalkmaling grundes med Beckers Binder.

 

Mal

Ved normalt snavsede og sugende underlag kan det være nok med en behandling. Brug en rulle, som er ca. 25 cm bred. Brug rigeligt maling. For at undgå et ujævnt resultat (pga. tørrulning) skal du sørge for altid at have rigeligt med maling i rullen. Mal hele loftet uden pause for at undgå sammenføjninger. Ved loftsmaling skal behandlingerne ske fra lyset og ind.
Hvis der er vinduer på to vægge, skal du male fra det vindue, der har stærkest lysindfald. Vil du male loftet i farver, vælger du Elegant Vægmaling helmat
nuanceret i den ønskede farve. Til sandstrukturerede (sprøjtepudsede) lofter anbefaler vi Beckers Lätt Tak Loftsmaling.


1. Påfør malingen i lysets retning.
2. Efterglat vinkelret mod lyset.


Hav rigeligt med maling i rullen. Hvis du bruger tilstrækkelig meget maling, undgår du rullespor. Ved sugende underlag anbefaler vi to behandlinger for at få
et godt slutresultat. Lad malingen tørre mellem behandlingerne.

Nogle tips at huske på:

" Brug malertape til at beskytte flader, der ligger op til. Fjern tapen straks efter malerarbejdet, inden malingen tørrer.
" Mal fladen op mod væggen med pensel. Det kan være svært at nå helt ind i vinklen med rullen.
" Det betaler sig altid at anvende værktøj af god kvalitet. Hvis du rengør værktøjet snarest muligt, efter du har malet, kan du bruge dem flere gange.
" Husk, at et god forarbejde altid betaler sig. Defekter og skavanker i loftet kan ikke skjules med maling alene. Regn med at bruge mere tid på forarbejdet end på selve malerarbejdet. Så kan du regne med at få et godt slutresultat.

Huskeliste

  • Afdækningspapir eller -plast til flader, som skal beskyttes
  • Vaskesvampe og klude samt en spand
  • Beckers Malervask
  • Gummihandsker, sikkerhedsbriller
  • Beckers Vægspartel eller Breplasta
  • Stålspartel
  • Samlingsstykker
  • Sandpapir, kornstr. 120-180
  • Rulle med forlængerskaft
  • Pensel til kantmaling i hjørner og vinkler
  • Maling
  • Beckers Latexfog
"
Gem i malerkassen