Bejdse og klarlaker
Med Decor Træbejdse kan du fx farvesætte en træflade og samtidig fremhæve træets årringe og smukke struktur. Efter bejdsning bør overfladen beskyttes med klarlak. Det giver en slidstærk og vaskbar overflade. Din Beckers-forhandler kan hjælpe dig med at vælge den rigtige lak.
Man kan naturligvis bruge kun klarlak på træpaneler, møbler og gulve. Klarlakken giver træet et beskyttende lag og forsinker træets gulning. Klarlak på træpaneler og træmøbler bevarer træets smukke udseende og fremhæver træets årringe.
Som altid gælder, at et ordentligt forarbejde lægger grunden til et godt resultat. Læs brugsanvisningen på malingsbøtten, og følg malingsrådene herunder.
Download arbejdsråd
Malede og lakerede flader
For at kunne bejdse en træoverflade, skal malings- og laklag fjernes. Brug Beckers Malingsfjerner. Skrab derefter malingen væk, og vask/skyl fladen. Alternativt kan malingen slibes af med sandpapir eller slibemaskine.
Trærene flader går du efter med en fugtig svamp. Så får du træfibrene til at rejse sig. Når fladen er tør, slibes de ned igen. Slib i fiberretningen med fint sandpapir. Børst al støv væk.
Trærene flader
Sørg for, at træet er rent. Væd gerne fladen med en fugtig svamp, og slib træfibrene ned, når fladen er tør. Slib i træets fiberretning, og støv omhyggeligt af.
Bejds
Bejdsens farvestyrke bestemmes til dels af træets naturlige farve og sugning. Også påføringsmetoden afgør, hvor stærk farven bliver. Jo flere lag bejdse, jo stærkere farve. Farveprøverne i butikken og farvekortene bør kun ses som retningslinjer, den endelige farve bestemmer du selv.
Prøv altid først på et stykke affaldstræ eller en mindre synlig del af træet, som skal bejdses. Husk, at lyse farver kan misfarves af bl.a. gule stoffer i træet.
Omrør omhyggeligt bejdsen fra bunden, inden du starter. Påfør Decor Træbejdse med en planstryger, pensel eller svamp i træets fulde længderetning. Gnid bejdsen ind med tørt papir eller svamp, indtil overfladen er næsten tør. Vil du bejdse flere gange, for at opnå en stærkere farve, bør bejdsen tørre i 2 timer, inden du påfører næste lag. Vil du derimod have en lysere bejdse, kan du fortynde bejdsen med vand.
Flader, som udsættes for hård slitage, kan påføres 1-2 gange med klarlak. Decor Træbejdse skal tørre 6 timer før lakering. Slib helt forsigtigt med fint sandpapir mellem lakpåføringerne.
Skal du behandle større flader, fx væg- eller gulvpaneler, kan du bruge en blanding af 2 dele vand og 1 del Decor Træbejdse. Påfør bejdsen med pensel eller planstryger, men uden at gnide ind med papir eller svamp. Arbejd i træets længderetning med 1- 2 paneler ad gangen.
Laker bejdsede flader
Overfladen bør klarlakeres mindst 2 gange. Bejdsen skal være tør og ordentligt udjævnet før lakering. Flader, som ikke udsættes for slitage og tilsmudsning, behøver naturligvis ikke lakeres, det bestemmer du selv.
Slib gerne let mellem laklagene, men slib ikke laklaget så hårdt, at du trænger igennem og beskadiger den bejdsede overflade.
Laker trædetaljer
Forarbejdet er det samme, uanset om du anvender bejdse eller ej. Sørg for at støve ordentligt af, så får du et glattere slutresultat.
Vælg klarlak i henhold til dit ønske om glans m.m.
Rør lakken godt rundt. Påfør så rigeligt i træets længderetning med en trælakeringspensel.
Brug en pensel med fine hår beregnet til lakering. Jo bedre pensel desto flottere slutresultat.
Når det første laklag er tørt, slibes det forsigtigt med fint sandpapir. Påfør så endnu et lag lak. Ved behov kan du også påføre et tredje lag.
NOGLE TIPS AT HUSKE PÅ:
" Efter bejdsning bør træet beskyttes med klarlak.
" Det betaler sig altid at bruge værktøj af god kvalitet. Vask pensel/lakrulle i lunkent vand, inden den bruges første gang, for at fjerne evt. løse fibre. Vrid vandet af. Hvis du rengør værktøjet snarest muligt, efter du har malet, kan du bruge dem flere gange.
" Husk, at et godt forarbejde altid betaler sig. Det lægger grunden til et godt slutresultat. Læs også brugsanvisningen på emballagen og følg malingsrådene.
" Hav ikke for travlt mellem behandlingerne, lad de forskellige behandlinger tørre ordentligt, så får du et bedre slutresultat.
" Laker aldrig med klarlak på flader under +5°C.
" Husk at røre godt i bejdsen før og nu og da under brug.
" Bejdsning af eg og efterfølgende lakering bør ske hurtigt og ikke med for lang bearbejdning. Ellers kan misfarvende garvestoffer i træet trænge op til overfladen og give uønskede farveforandringer.
Huskeliste
- Vaskesvampe og klude samt en spand
- Alifatnafta
- Sandpapir, kornstr. 120-180
- Lakpensel, svamp, gulvlakpensel
- Bejdse og klarlak
"